Skip to main content

Haver & Gårdhaver

Udenoms arealerne er noget helt for sig selv

Lige fra du ankommer til Stenstruplund Kursuscenter vil du opdage at der er nøje tænkt over hver eneste busk og træ. Vi har allieret os med den kreative havedesigner Karsten Hauser, der har skabt alle haver og små gårdmiljøer. Vi har skabt nogle små oaser så du oplever at komme helt tæt på naturen.

Forhaven er bygget op i små stier med perlegrus omkranset af krydderurter og blomster.

Hyggelig gaardhave på Stenstruplund Kursuscenter

Den store have

Haven mod syd er en slags ”teletoppieland”. Her er bakker og dale, labyrinter, granskov, staudebede og frugttræer.

Vi har bygget haven i organiske former – uden lige linier, for at nærme os naturen så meget som muligt. Haven minder om en ”klosterhave”. Der er stendiger og grønne hegn ud mod ”omverdenen” så man befinder sig i en slags ”helle”.

Vi har bålsted, urtehave og alle de frugttræer og buske vi har kunnet opstøve.

I er velkomne til at nyde haven i pauserne. Den er også ideel til Walk & Talk eller blot til hygge ved bålet om aftenen.

Gårdhaverne

I kan altid komme ud i pauserne og mærke solen og vinden. Hver afdeling har sin egen udgang til egen gårdhave. I er også velkomne til at tage frokosten med ud.

Afd. A har en stor vestvendt træterrasse med borde og stole. Terrassen har direkte udgang fra kursuslokalet og ligger i forbindelse med mindre have.

Afd. B har en charmerende gårdhave i fransk baggårdsstil med cypresser, rindende vand og stenløver.

Køkkengården, i mormors kolonihave-stil, ligger i midten af huset og benyttes af både kursister og personale. Det handler om nærhed

Galleriet herover kan du også selv bladre i (autoplay standses).