Vision & Værdier

Grundtanken

Vores filosofi er at mennesker trives bedst hvor de føler sig hjemme. Det handler om nærhed. Derfor har vi indrettet hele stedet i en kreativ, uformel stil. I lejer en hel afdeling – eller hele huset – for jer selv.  I bestemmer selv hvornår I vil spise. Vi har ingen tjenere i uniformer og I kommer hurtigt på fornavn med kokken. Vi har skabt Stenstruplund for at vise at det personlige, kreative og uformelle ofte giver det bedste udbytte. Det får mennesker til at slappe af og det skaber rum til de gode samtaler. Maden er lavet med kærlighed og glæde så vi har gjort vores til at jeres ophold bliver så udbytterigt som muligt.

Havesnegl på bænken på stenstruplund

Et ønske om at forbedre folkesundheden

Og så har vi en mission med køkkenet – ja, vi har en bagtanke. Vi vil ikke bare lave mad. Vi vil give dig en oplevelse. Vi vil forbedre folkesundheden! Og det gør vi blandt andet ved at give dig en oplevelse af hvordan mad smager når det er lavet med nærvær og kærlighed af gode og ærlige råvarer. Mad-filosofien på Stenstruplund bygger på gode, langsomme kulhydrater og masser af protein. Det handler om at bevare et stabilt blodsukker under hele kursusopholdet. Vi har en passion  for lækker, velsmagende mad og sundhed. Vi har f.eks. oparbejdet en stor viden indenfor antiinflammatorisk kost, glutenfri kost, vegansk mad m.m. Så vi kan imødekomme de flestes behov for forplejningsmodel. Men tag ikke fejl! Vi er også ret gode til at lave kød… Vi vil bare gerne nedbringe forbruget. Til gavn for miljøet og til gavn for dig.