Stenstruplund Kursuscenter
stenstruplund.dk
+45 63 24 00 88
Grøntsagstærte
70 minutter
4
Præsentation
Den ultimative tærtebund til grøntsagstærter!
Ingredienser
125 gr smør
75 gr emmermel
175 gr sigtet speltmel
1 tsk salt
Vand (ca. 1 dl)
Æggeblanding
5 æg
Ca. 3 dl creme fraiche
1½ dl fløde
Salt og peber
Tærter bages ca. 40 min. eller mere. Må gerne stå 5-10 min. før servering.
Fyldet kan være spinat/feta eller broccoli/gauda – se fremgangsmåde
Fremgangsmåde
Smørret skæres i stykker og puttes i foodprocessor, herefter mel og salt, hak/ælt der sammen og tilsæt vand så dejen bliver samlet. Den må godt være lidt våd, så kan den rulles ud med rigeligt mel. Det er nemt og så bliver den ikke tør. Rul ud med det samme, læg i tærteform, prik med gaffel og forbag i 10 min.
Fyld
Spinat/feta – frossen spinat optøs og vrides, frisk spinat dampes kort og vrides. Feta skæres i stykker – ikke for små! Læg i forbagt tærtebund. Æggeblanding over.
eller
Broccoli/tomat – broccoli koges al dente (put i kogende vand m/salt). Lægges i forbagt tærtebund. Revet cheddar eller gouda drysses over (ikke for meget).
Æggeblanding hældes over – og slut med tomatlåg (skiver af tomater) og salt og peber.
Bages i ca. 45 minutter